Cykeltræner til de kolde måneder

Er du træt af at køre rundt i sne og sjap i vintermånederne, er en cykeltræner den bedste løsning.

Den bedste cykeltræner 2021: Tacx, Wahoo eller Saris?

Når vejret viser sig fra sin værste side, og det kolde klima gør det vanskeligt at cykle udenfor, er det tid for indendørs cykeltræning. Med en cykeltræner kan du bringe din cykel indendørs, og stadigvæk køre alle de ture du ønsker.

Når du monterer din cykel på cykeltræneren, får du den træning du ønsker derhjemme. Faktisk giver træning på en hometrainer cykelsimulator noget af den bedste motion, du kan ønske. Du holder også din træningsplan, uanset om kulde, regn og mørke gør det umuligt at cykle udenfor.

Men hvilken indendørs cykeltræner skal jeg vælge, tænker du måske? Mange hjemmetræner modeller kan simulere følelsen af realistisk modstand, når du kører opad, i takt med at det bjerget eller bakken stiger. De gør det imidlertid på forskellige måder, og det er ikke altid nemt at gennemskue, om en hometrainer dækker lige dit behov.

I denne artikel finder du råd og vejledning, samt anbefaling af flere typer cykeltrænere som kan give dig god cykelmotion i mange år fremover, uanset om du er cykelrytter, eller kun træner en gang imellem.

Du har også mulighed for at finde din nye hometrainer ved at svare på 10 simple spørgsmål. Hometrainer guiden viser dernæst de modeller der matcher dine behov bedst.

Prøv Hometrainer Guiden – Det tager kun 5 minutter!

Bedste Cykeltræner

Tacx Neo 2T Smart

Tacx Neo 2T

Cykelpartner
8999,-

Bedste hometrainer til begyndere

Wahoo Kickr Snap

Wahoo Kickr Snap

Cykelpartner
3798,-
Cykeleksperten
- LAGER
Cykler.dk
3636,-

Bedste cykeltræner til prisen

Elite Suito

Elite Suito

Cykelpartner
4799,-
Cykeleksperten
5499,-

Cykelture i vintersæsonen

At køre rundt i iskold kulde og sne er ikke altid en fornøjelse, med mindre du virkelig føler for det. De fleste kender følelsen af kold regn og blæst, der slår ind på ansigtet og kroppen. Er der så samtidig tale om en længere tur, er du mere eller mindre garanteret at komme hjem temmelig nedkølet.

Løsningen på dårlige vejrforhold er en indendørs cykeltræner, men mange mener, at den er en dårlig erstatning for de udendørs oplevelser. Men faktisk giver en hometrainer cykelsimulator dig intens og effektiv træning, især fordi du har mulighed for at køre lige de træningsture, der passer dig. Det kan både være flade strækninger og mere krævende bjergpas.

Du får også samtidig muligheden for at måle dig mod andre cyklister fra hele verden. Det kan være via Zwift, Sufferfest, Rouvy, Trainerroad eller anden hometrainer software. Det er programmer der kan installeres på en computer, tablet eller smartphone, og gøre dig i stand til visuelt at køre mod andre cykelryttere fra hele verden.

Det er en helt anden oplevelse end gamle motionscykler, hvor man var henvist til at se TV eller høre musik under træning. Moderne cykeltrænere giver også en langt mere naturtro oplevelse, og du kan virkelig opnå følelsen af at være på landevejen.

Mand på cykeltræner cykler med Zwift.
Med en smart cykeltræner kan du træne når du vil.

Hvad er en smart cykeltræner?

En smart hometrainer er basalt set en enhed du monterer din cykel på. Selve ”smart” delen er elektronik der tilslutter enheden til din computer/ tablet eller smartphone via Bluetooth eller ANT-forbindelse. Normalt er Bluetooth forbindelsen at foretrække, fordi den allerede er indbygget i de fleste nyere computer/ tablets eller smartphones.

Herefter styrer et program som f.eks. Zwift modstanden i cykeltræneren. Det betyder at jo stejlere bakker du kører op af, des mere modstand i pedalerne. Modstanden skifter altså i takt med stigningsprocenten.

Kører du i en gruppe, vil der også være mindre modstand, fordi du ikke er alene i vinden. Det er altså som at køre udendørs.

Selve modstanden genereres som regel af en elektromagnet, der påvirker et svinghjul indbygget i hjemmetræneren. Hometraineren skal derfor tilsluttes strøm, før den virker.

Hvad skal jeg bruge for at komme i gang?

Der findes efterhånden en hel del tilbehør til hometrainere, men for at komme i gang skal du bruge følgende hardware.

Hertil kommer et træningsprogram og en god WI-FI forbindelse.

De 3 cykel hometrainer typer

Vil du i gang med en smart cykel hometrainer, har du 3 muligheder. Den bedste løsning (og også den dyreste) er en direct drive cykeltræner, hvor du tager baghjulet af cyklen, og monterer stellet og kæden på cykeltræneren.

Ønsker du ikke at afmontere hjulet, kan en standard turbo trainer være en mulighed. Her placerer du baghjulet i traineren op mod et svinghjul, og hjulet drejer derfor rundt, når du kører.

Den sidste mulighed er træningsruller til cykler, der placeres fladt på gulvet. Herefter placeres cyklen ovenpå med begge hjul monteret.

Direct drive indendørs cykeltræner

Denne type hometrainer cykelsimulator tilbyder en meget realistisk køreoplevelse sammenlignet med standard turbo traineren, og det skyldes hovedsaligt det ofte ganske store svinghjul.

Det gør dog også enheden tungere, da svinghjulet kan veje op til ca. 12 kg. De fleste direct drive trænere vejer derfor omkring ca. 20 kg. og kan være svære at flytte rundt med. En direct drive cykeltræner kræver også tilslutning til elnettet.

Med denne type cykel hometrainer afmonteres baghjulet, og cyklen fastgøres direkte på enheden. Direct drive kræver, at en kassette er monteret på traineren, hvor cyklens kæde føres rundt om. Denne kassette medleveres i mange tilfælde, men giver også mulighed for, at du kan montere lige de gear, der passer til dit behov.

Det direkte kædedrev giver en meget jævn cykeltur meget lig den samme følelse, man har på cyklen udenfor. Du opnår også en mere nøjagtig watt og kilometer måling, da informationen kommer fra bagakslen.

Da du ikke bruger baghjulet, er der heller ikke noget slid på dækkene, og siden der ikke er nogen dæk friktion, er en direct drive indendørs cykeltræner også meget lydstille. Du kan derfor sagtens bruge den i en lejlighed, eller på tidspunkter hvor der ellers er stille i boligen.

Tacx Neo 2T er en af de bedste direct drive cykeltrænere på markedet.

Direct drive hometrainer.
Direct drive trænere er kendetegnet ved, at kæden kører på en kassette monteret på træneren.

Wahoo Kickr Snap er et godt eksempel på en god hjultræner.

Wahoo Kickr Snap indendørs cykeltræner.
En hjultræner skaber modstanden med en rulle mod baghjulet.

Turbo trainer til hjul og dæk

Cykeltrænere til hjul og dæk er en billigere løsning men stadigvæk med mange muligheder. Med denne type hometrainer cykelsimulator forbliver baghjulet på cyklen, og monteres op mod en rulle på enheden.

De fleste modeller er ganske praktiske, og kan let foldes sammen og gemmes væk. Det er meget nyttigt, hvis du har begrænset plads i boligen. Den er også let at transportere, og vejer ikke så meget som direct drive modellerne.

De fleste modeller kræver typisk, at du investerer i et dedikeret træningsdæk, da der ellers forekommer meget slid på udendørsdækket. Træningsdækkene er lavet af gummi, der minimerer overophedning og slid, og har derfor en lang levetid indendørs. Man kan evt. have 2 hjul og skifte mellem dem.

Er du en kraftfuld eller stærk cykelrytter, har nogle modeller begrænset modstandskraft. Sprinter du derudaf for fuld styrke, kan det også forekomme, at du spinner rundt en smule, hvor rullen glider på dækket ved meget kraftfulde tråd.

For de fleste vil dette dog ikke være et problem, og du kan se frem til mange timers fornøjelse med denne type cykel hometrainer.

I dag fås gode modeller som Wahoo Kickr Snap for under Kr. 4000,- og du har mulighed for at tilslutte til træningsprogrammer som f.eks. Zwift, og opleve skiftende modstand i takt med landskabet.

Træningsruller til cykler

Træningsrullerne bruges ikke kun, når vejret, ikke tillader landevejskørsel, rullerne har nemlig også en evne til at træne din balance, som ingen af de andre cykeltrænere har.

Modsat direct drive og trænere til hjul og dæk skal du nemlig selv opretholde balancen på cyklen. Denne type træner er derfor meget anvendelig som træning til landevejen hen over vinteren.

Træningsruller til cykler består af cylindre, der er fastgjort til rammen. De fungerer som et løbebånd til din cykel, og giver en meget autentisk oplevelse, fordi du er fri til at bevæge dig frem og tilbage. Du bliver god til at holde cyklen i en lige linje, og træner din cykelhåndtering.

Har du ikke meget plads, fylder træningsrullerne ikke meget. De kan nemt foldes sammen, og pakkes væk under en seng pga. den lave højde. Formen gør dog også, at det er mere besværligt at transportere dem i bagagerummet på en bil.

Rullerne kan tilsluttes din favorit træningsapp via Bluetooth, men mange modeller er dog uden direkte modstand i rullerne. Elite Arion Digital Smart B+ rullerne er en undtagelse.

Elite Arion Digital Smart B+ træningsruller giver en meget realistisk cykeloplevelse.

Elite Arion træningsruller til cykler kræver en del balance.
Træningsruller til cykler kræver en god balanceevne, da cyklen ikke er "låst".

Hvordan vælger jeg den rette hometrainer?

Alle typer cykeltrænere kan give dig god cykelmotion, men der er store forskelle i funktioner, præcision og pris. Generelt får du flere funktioner, større præcision og mere teknologi med en højere pris.

Du bør også tænke på kompatibiliteten, lydniveauet og evt. ekstraudstyr.

Prisen på cykeltræneren

Den billigste løsning er en hjultræner, og er en fin løsning til lejlighedsvis brug. Det kunne f.eks. være Kickr Snap fra Wahoo som også er velegnet til seriøs brug.

Tager du skridtet op med en direct drive model, stiger prisen, men du får også en cykelsimulator med mange muligheder. Et godt direct drive valg til en god pris er Wahoo Kickr Core.

Wahoo Kickr Core tilbud

Cykelpartner
5649,-
Cykler.dk
5649,-
Der må dog også påregnes udgifter til ekstraudstyr som f.eks. en træningsmåtte, løfteblok til forhjulet, en blæser og evt. en separat skærm eller stativ til at placere computeren på.

Hometrainer cykel kompatibilitet

Zwift virker både på computer, tablet og smartphones.
Du kan cykeltræne med Zwift på både computer, tablet og mobiltelefonen.
Trainerroad er en app. med mange træningsprogrammer.
Trainerroad er en anden mulighed, som mere er baseret på træningsprogrammer.

For de fleste er det en åbenbaring med alle de informationer og muligheder, en træningsapp giver. Der er mulighed for at kommunikere og køre mod cyklister fra hele verden, aflæse egne watttal, puls, kadence, hastighed, distance og lignende samt aflæse andres watttal og dermed styrke.

De fleste hometrainere leveres med en træningsapp fra producenten. Denne app er dog ofte med begrænsede muligheder, og mange vælger et abonnement hos en uafhængig platform som f.eks. Zwift, Rouvy, Sufferfest eller Trainerroad.

Disse platforme tilbyder mange virtuelle miljøer og træningsruter, workouts og et stort brugerfællesskab hvor du kan aftale træningsture med vennerne, eller altid finde cykelryttere i alle kategorier at køre med/ mod.

Mange nyere cykel hometrainere kan kommunikere med alle træningsprogrammerne, men du bør tjekke om din cykeltræner er kompatibel med dit ønskede træningsprogram. En af de mest populære træningsapp er Zwift. Se en liste over hjemmetrænere der virker med Zwift.

Det er også vigtigt at din cykel kan virke med din indendørs cykeltræner. Der findes en del forskellige standarder, men de fleste typer cykler kan matches med nyere cykeltrænere. Vælger du en direct drive model, skal du være opmærksom på, at den de kun virker med cykler med udvendige gear.

Der findes også enkelte modeller, der kun giver begrænset plads til f.eks. skivebremser.

Hvor nem er en hjemmetræner at bruge?

De fleste typer af hjemmetræner er robuste og holdbare, og kan holde til utallige træningsture i mange år.

Nogle typer af hjemmetrænere er lige til at pakke ud, og virker med det samme. Et godt eksempel på denne type er Elite Suito, mens andre kræver lidt arbejde før de er køreklare.

Er der tale om en direct drive træner, kan du komme ud for at skulle indkøbe og montere en kassette. Monteringen kræver specialværktøj, og lidt viden om hvordan man gør. Du kan dog næsten altid få cykelhandleren til at montere den gearudveksling du ønsker.

Når det kommer til en hjultræner, er det en god idé at montere et træningsdæk på baghjulet før brug. Så er du fri for at slide på dine udendørsdæk, som slides en del hurtigere på denne type træner.

Elite Suito hjemmetræner leveres klar til brug.
Elite Suito leveres klar til brug. Du skal dog selv sørge for cyklen og skærmen.

Hvor meget støjer en hjemmetræner?

Lydniveauet med en Wahoo Kickr Core direct drive hometrainer. Rytteren skifter gear en del gange.

Wahoo Kickr Snap som er en hjultræner, afgiver en del mere lyd.

En moderne cykel hometrainer giver ikke meget lyd fra sig. Det meste af lyden kommer fra kæden snarere end fra selve hometraineren.

Lyden fra træneren afhænger af, hvilken type du bruger. En direct drive træner skaber mindre lyd end en hjultræner, da der ikke er transmission mellem hjul og rulle.

Støjen kan deles op i 2 typer, akustisk støj og vibrationsstøj. Akustisk støj er den lyd, som en hjemmetræner producerer. Vibrationsstøjen skabes af trænerens bevægelser, som forplanter sig i gulvet. Jo mere fleksibelt gulvet er, jo mere forstærkes vibrationerne.

Du kan også selv gøre noget for at reducere lydniveauet. Sådan gør du.

  1. Bruger du en hjultræner, skal du sørge for, at bagdækket altid er pumpet godt op. Tjek derfor altid lufttrykket før en træningssession. Anskaf evt. en fodpumpe med manometer som denne SKS Twentyniner. Så er du sikker på, altid at have det rette dæktryk.
  2. Udskift dækket hvis det er ujævnt, eller overvej et decideret træningsdæk som f.eks. Continental foldedækket.
  3. Brug en træningsmåtte – Det kan virke åbenlyst, men måtten dæmper vibrationsstøjen til gulvet, og er med til at opsamle sved og beskytte gulvet mod ridser og stød. Denne træningsmåtte fra Tacx er solid og holdbar, og yder god beskyttelse.

Kan hometraineren ”tale” med andre enheder og apps?

En af de helt store fordele med en hometrainer cykelsimulator, er at den kan kommunikere med trænings apps og andre enheder som f.eks. din cykelcomputer. Det er imidlertid vigtigt at apps og enheder taler samme sprog.

Cykeltrænere kommunikerer via Bluetooth eller ANT, og kan tale med enheder som cykelcomputere, hastigheds- og kadencesensorer, pulsmålere og træningsapps.

Det er en fordel at benytte Bluetooth som er indbygget i de fleste computere/ tablets og smartphones. Stort set alle træningsprogrammer kan kommunikere via denne protokol, men også nyere hastigheds- og kadence sensorer samt pulsmålere virker med Bluetooth.

Vil du derimod tilslutte cykelcomputeren, er det som regel via ANT+ forbindelse, og det kræver en ANT+ sender/ modtager i en af computerens USB porte. Vi du vide mere om Bluetooth og ANT, er her en detaljeret artikel om hometrainer protokoller på Engelsk.

Den bedste cykeltræner 2021

Bedste hometrainer samlet set. TACX NEO 2T SMART.

Cykelpartner
8999,-

Tacx Neo 2 har de sidste år været en af topkandidaterne som den bedste hometrainer sammen med Wahoo Kickr Smart. I den nyeste version 2T er den blevet endnu mere støjsvag og udstyret med et endnu bedre drev.

Denne indendørs cykeltræner er en high end træner, hvad prisen også afspejler. Men du får meget for pengene. Enheden er nem at opsætte og bruge, og giver en ægte vejfølelse. Den er samtidig en af de absolut mest lydløse hjemmetrænere.

Realistisk vejfølelse – Du kan nu få følelsen af at køre på brosten eller grus med Tacx egen app eller Zwift. Træneren kan nu simulere de små vibrationer, du mærker på forskellige vejoverflader.

Præcise data – Enheden kræver ingen kalibrering, og er nøjagtig indenfor +/- 1%. Den måler watttal, hastighed og kadence som standard, og giver modstand på stigninger op til 25%.

Mere lydløs træning – Nydesignede magneter, luftforskydning og vibrationsdæmpning er med til at dæmpe lydniveauet yderligere, i forhold til den i forvejen ret lydsvage Tacx Neo 2.

Konklusion – Komfortabel cykeltræning sammen med øjeblikkelig reaktion på hastigheds- eller stigningsprocent ændringer samt mulighed for højre/ venstre bevægelse under kørsel, er med til at gøre Tacx Neo 2T til en fremragende cykeltræner.

Tacx Neo 2 er en avanceret hometrainer med mange features.

Tacx Neo 2T smart hometrainer.
Tacx Neo 2T er nem at stille op, og har et futuristisk udseende.

Bedste hjemmetræner til begynderen. Wahoo Kickr Snap

Cykelpartner
3798,-
Cykeleksperten
- LAGER
Cykler.dk
3636,-

Wahoo Kickr Snap er nem at have med at gøre, og giver effektiv træning.

Wahoo Kickr Snap cykeltræner.
Rullen støtter op mod bagdækket, og justeres nemt på plads.

Kickr Snap er en robust og solid hometrainer cykelsimulator, der er velegnet både til begynderen og den mere erfarne cyklist. Den er praktisk og nem at have med at gøre, og er en af de mest lydsvage hjultrænere.

Snap bruger en teknologi til svinghjulet, der skaber den samme modstand som kørte du udendørs. Det er med til at give en jævn, stille og realistisk køreoplevelse.

Kompatibilitet – Enheden kan kommunikere via Bluetooth og ANT +, og kan derfor ”tale” med alle træningsapps, Wahoo Fitness app samt en del cykelcomputere, kadence og pulsmålere osv. Har du en cykel med skivebremser, er der god plads til dem også.

Præcision – Wahoo Kickr Snap er nøjagtig indenfor +/- 3%, hvilket er i den bedre ende, når det kommer til hjultrænere.

Robust konstruktion – Enheden er konstrueret af solide materialer, der sikrer mange års brug. Den står yderligere godt fast, selv når du er oppe at stå i sadlen.

Med Snap er du hurtigt klar til at køre, med den træningsapp du ønsker at bruge. Den er skabt til at give god værdi i mange år fremover, og kan bruges med næsten alle typer af cykler.

Bedste cykeltræner til prisen. Elite Suito & Suito-T

Cykelpartner
4799,-
Cykeleksperten
5499,-

Suito er en kraftfuld og kompakt cykel hometrainer, der kan bruges med mange typer af cykler. Den giver en realistisk, nøjagtig og pålidelig cykeltræningsoplevelse, og kommer klar til brug.

Du skal dog være opmærksom på at Elite Suito leveres med en 11 speed kassette, og Elite Suito-T leveres uden kassette. Du har derfor valgfrihed hvad angår kassette med Suito-T varianten.

Kompakt ydre – Enheden er ganske kompakt og foldet sammen, er den men at flytte rundt med. Hvis du har begrænset plads, kan den altså relativt nemt stuves af vejen indtil næste træningstur. Den er ydermere ganske nem at stille op.

Præcision – Elite Suito er nøjagtig indenfor +/- 3%, og giver modstand på stigningsprocenter op 15%. Det er ikke helt så gode data som andre direct drive modeller. Men Suito er også en hel del billigere end andre high end modeller som f.eks. Wahoo Kickr Smart. Enheden leverer watt, hastighed og kadence data som standard.

Elite Suito virker med din ynglingsapp, og leveres med en gratis måned på Zwift, og 12 måneders gratis abonnement på Elites My Training software, så du kan komme godt i gang med træningen.

Denne video fra Elite viser hvor let og hurtigt, Suito stilles op.

Elite Suito hjemmetræner med et flot design.
Suito er flot designet, og passer ind i de fleste moderne hjem.

Bedste Direct Drive cykeltræner. Wahoo Kickr Smart

Cykelpartner
8918,-
Cykeleksperten
- LAGER
Cykler.dk
8798,-

Wahoo Kickr er en high-end cykeltræner med en gennemprøvet teknologi.

Sådan sætter du Kickr op med din egen cykel.

Wahoo Kickr leverer den ultimative indendørs træningsoplevelse sammen med Tacx Neo 2T. Kickr leveres med en forud installeret 11 speed kassette, og kan håndtere cykler med forskellige aksellængder.

Enheden tillader op til 5 graders side-til-side bevægelser, det gør køreoplevelsen en del mere realistisk, og tillader, at du bedre kan stå op og træde i pedalerne.

Præcision – Wahoo Kickr kalibrerer automatisk, og du behøver altså ikke bruge tid på det. Den er nøjagtig indenfor +/- 1%, og giver modstand op til 2200 Watt, hvis du er i stand til at træde så hårdt.

Robust konstruktion – Kickrs robuste konstruktion og stabile fundament giver holdbarhed til mange års intens træning, og du behøver ikke bekymre dig, om træneren nu kan holde til dine vilde ridt.

Lavt lydniveau – Det meste støj du kommer til at høre under træningsture, kommer ikke fra enheden, men derimod fra kædetrækket, når du skifter gear. Selve enheden giver ikke meget lyd fra sig.

Wahoo Kickr Smart er en high end indendørs cykeltræner, der leverer præcision og holdbarhed. Prisen er dog i den høje ende, og Wahoo tilbyder modellen Wahoo Kickr Core med en lignende ydelse til en lavere pris. Der kan ofte findes gode Wahoo Kickr Core tilbud.

Wahoo tilbyder også en del tilbehør til Kickr og Kickr Core. Prøv f.eks. Kickr Climb der kobles på forgaflen, og erstatter forhjulet. Kickr Climb sænker/ hæver forgaflen i takt med stigningsprocenterne.

En anden mulighed er Kickr Headwind, som er en ideel blæser for indendørs cyklister. Enheden kan styres via Bluetooth, og afgiver mere luft i takt med at din hastighed og puls øges.

Bedste cykel hometrainer til hjul og dæk. Wahoo Kickr Snap

Cykelpartner
3798,-
Cykeleksperten
- LAGER
Cykler.dk
3636,-

Kickr Snap er designet til at give en jævn og stille køreoplevelse.

Tilslut din smartphone, tablet eller computer, og Kickr Snap giver automatisk modstand i pedalerne via din yndlingsapp eller program.

Se mere omtale af Wahoo Kickr Snap.

Nem og bekvem Wahoo Kickr Snap hometrainer.
Kickr Snap cykeltræneren er hurtigt klar til brug, og giver værdi for pengene.

Bedste Træningsruller til cykler. Elite Arion Digital Smart B+ & Nero

Cykelpartner
4299,-

Test af Elite Arion uden interaktivitet (Smart B+) Bluetooth/ ANT+

Elite Arion Digital Smart B+ tilsluttet til Zwift.

Elite Arion træningsrullerne kan hurtigt foldes ud / sammen, og er lette at transportere. De giver en anden oplevelse end direct drive og hjultrænerne, da du selv skal sørge for at opretholde balancen.

Kompatibilitet – Elite Arion fungerer med både landevejs- og mountainbike cykler. Forrullen kan justeres til 10 forskellige positioner, så den matcher rammen på din cykel. Enheden kommunikerer via Bluetooth og ANT+ så du let kan oprette forbindelse til din ynglings træningsapp på computer, tablet eller smartphone.

Præcision – Arion er udstyret med en elektrisk bremse på 400 watt, der kontrollerer modstanden. Max. stigningsprocenten er 5 grader. Nøjagtigheden af effektmålingerne er ikke helt præcise på denne model, men det bliver muligvis løst med en software opdatering.

Lydniveau – Støjen fra enheden er lidt højere end den fra direct drive og hjultrænere. Det skyldes, at der fremkommer lyd fra flere ruller.

At køre på ruller er en anderledes indendørs træningsoplevelse. Rullerne kræver mere af dig, når det kommer til balancen, men de giver også en meget mere realistisk kørefornemmelse.

Træningsruller til cykler er ikke for alle, da det kræver meget øvelse at stå op i pedalerne. Lige som det at drikke vand fra dunken, kan være en udfordring.

Om cykeltrænere

Hometrainer og cykeltrænere har oplevet et boom i Danmark, og brugerne er ofte begejstret over mulighederne de bringer.

Jeg har brugt Kickr Core i et par uger, og er indtil videre meget tilfreds med denne indendørs cykeltræner. Hvis du er på udkig efter en træner til at komme i gang med Zwift, er denne et solidt valg. jeg ønskede én, der var 1) stille, 2) pålidelig og 3) nem at opsætte, og Wahoo har ikke skuffet.
En ven anbefalede denne cykeltræner, og efter et par ugers research bestilte jeg Suito. Jeg kunne ikke være mere glad. Det var bogstaveligt talt let at sætte den op med min Trek cykel. Den virker meget stabil.
Jeg er ikke cykelrytter, og havde brug for en smart træner, der virker med Zwift programmet. Der var lidt opsætning med at skulle købe en kassette separat, men efter det har den fungeret perfekt for mig.

Andre Cykeltrænere

Tacx FLUX 2 Smart Hometrainer

Cykelpartner
5295,-
Cykeleksperten
5399,-

Tacx Flux 2 Smart er, sammenlignet med sin forgænger udstyret med et tungere svinghjul og i stand til at give mere modstand. Det større svinghjul giver en bedre kørefølelse, og trænerens effektmålings nøjagtighed er også forbedret. Der kan ofte findes gode Tacx hometrainer tilbud på Tacx Flux 2 og Flux S.

PowerPlus V3 Direct Hometrainer cykelsimulator

Cykelpartner
6399,-
Cykeleksperten
5699,-

Power+ hometraineren kommunikerer med din ynglings træningsapp via Bluetooth 4.0. Træneren er meget lydsvag, præcis og simulerer stigninger op til 20%. Den er et prismæssigt godt alternativ til andre high-end trænere som f.eks. Tacx Neo 2 og Wahoo Kickr Smart. PowerPlus er et godt hometrainer tilbud i prisklassen.

Oreka O5 - Hometrainer - Direct Drive

Cykelpartner
10299,-

Oreka O5 giver øget bevægelighed på cyklen gennem en patenteret teknologi kaldet Ergodynamic. Teknologien overfører balancen fra landevejen til indendørstræningen, og du kan derfor stå op sprinte præcis som ved udendørs træning. Udover dette er enheden ideel at tage med til cykelløb og events som opvarmning. Den producerer nemlig sin egen energi via dine tråd på hometraineren. Derfor bruges den af mange pro- og worldtour ryttere verden over.

Cycleops Saris H3 - Hometrainer - Direct Drive

Cykelpartner
6999,-
Fri Bikeshop
8199,-

Cycleops Saris H3 er udviklet af cykelentusiaster med en mission om at lave en highend cykeltræner, der samtidig er lydsvag. Denne amerikanske hometrainer er med både kadence-, watt-, og km/t. fartmåler, og den er i stand til at simulere op til 20% stigninger. Den giver altså god modstand, og meget hometrainer for pengene.

Elite Turno - Hometrainer cykelsimulator

Cykelpartner
4199,-

Turno gør indendørstræningen spændende, og er en professionel hjemmetræner, der kombinerer en traditionel træningssession med spændingen fra virtuelle træningsapps. Elite Turno viser udover watt effekt og km/t også automatisk din pedal kadence. Enheden kan fint anvendes til både roadbike og mountainbikes.

F.A.Q. om cykeltrænere

  • Hvad er en indendørs cykeltræner?

    En cykeltræner er en enhed, der gør det muligt at cykle, mens du forbliver stationær. Den bruges ofte til indendørs træning, når vejrforholdene udenfor ikke er gunstige.

  • Hvilken cykeltræner er den bedste?

    Der er mange modeller at vælge imellem, men skal man pege på et par af de bedste, må det være Tacx Neo 2T smart, Wahoo Kickr smart og Saris H3 smart.

  • Hvilken cykeltræner er bedst til prisen?

    Den bedste cykeltræner i forhold til prisen er Elite Suito smart. Denne enhed leverer en god ydelse, kombineret med mange gode egenskaber der tiltaler indendørs cyklister.

  • Hvad koster en cykeltræner?

    En smart cykeltræner kan fås fra ca. 3500,- op til 12000,-. Priserne stiger generelt i takt med præcisionen, holdbarheden og antallet af funktioner.

  • Hvorfor skal jeg købe en cykeltræner?

    Med en indendørs cykeltræner kan du træne på cyklen uanset vejrforholdene. Det giver også en mere sikker cykeltræning, da du ikke skal forholde dig til trafik.

  • Er cykeltrænere dårlige for min cykel?

    En cykeltræner slider mest på gearet samt kæden, og i nogle tilfælde også baghjulet. Sliddet på cyklen er generelt mindre med en hjemmetræner.

  • Støjer en cykeltræner?

    De fleste nyere typer af cykeltrænere støjer meget lidt, og det meste af støjen kommer fra kædetrækket. Enkelte typer som f.eks. hjultrænere støjer dog mere pga. kontakten til bagdækket.

Allan Kent
Rated 5 out of 5

Tacx Neo 2T er en fremragende cykeltræner, der kombinerer komfortabel cykeltræning med hurtig reaktion på ændringer i hastighed eller stigningsprocenter. Det er samtidig muligt at bevæge sig en smule sideværts under kørsel, hvilket fremmer køreoplevelsen.

Tacx Neo 2T Smart – Anmeldelse